De læsere som deltog i efterårsmøde
den 10 Oktober 2014, hvor Anne Wolfenberg fortalte om Slægten på og omkring Kirkelygård i Tømmerup, vil vide, der blev delt en utrolig masse viden om personer i Tømmerup sogn.
Den viden kommer naturligvis et sted fra. Jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen, ved at oplyse, at det er Anne - men ikke mindst hendes mand Niels, der har styr på en masse data, der ligger til grund for denne viden.
Det meste af denne viden er nu lagt på hjemmesiden: http://toemmerup-sogn.dk/aner.html
Der er ikke mange, der er født og opvokset i Tømmerup sogn, som ikke kan finde oplysninger om deres slægt på ovennævnte hjemmeside.
Anne og Niels tilføjer, at der findes flere data, men at data omkring personer, der kan være nulevende, naturligvis er anonymiseret
på hjemmesiden.