 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
Seminarist kvæstet på Ubberup Teglværk
1. august
Fik højre hånd næsten knust i strygemaskine. Overført til Ortopædisk hospital efter operation i Kalundborg
En ung mand seminarist, Vilhelm Antonsen, søn af sognefoged Ove Antonsen, Ubberup, fik i formiddags sin højre hånd i en strygema-skine på Ubberup Teglværk. Efter en operation på Kalundborg syge-hus blev den tilskadekomne ved middagstid overført til Ortopædisk hospital i København, hvor han på ny blev opereret i eftermiddags.
Vilhelm Antonsen, der læser til lærer, arbejdede kun på teglværket i sin sommerferie. Sammen med tre kollegaer var han beskæftiget ved en strygemaskine, der stryger den udskårne lermasse, før stenene føres til tørrestativerne. Man havde standset maskinen et øjeblik, og ved en fejltagelse blev den sat i gang for tidligt. Vilhelm Antonsen fik højre hånds fingre i klemme mellem to stålvalser, og inden man nåede at standse maskinen var samtlige fingre næsten knust. Stærkt lidende blev den tilskadekomne af Zonen ført til Kalundborg syge-hus, hvor han omgående kom på operationsbordet, og ved middagstid overførtes han som nævnt til København.
Den vagthavende læge på Kalundborg sygehus udtaler til Folkebla-det, at Vilhelm Antonsens hånd er meget slemt kvæstet, et par fingre må sikkert amputeres, men hvor slemt hånden egentlig er kvæstet, kan lægerne først udtale sig om efter operationen på Ortopædisk hospital.
|
|
|
 |