I 1883 oprettedes
der en alderdomskasse, som i høj grad fortjener en nærmere omtale. Foreningens
fader var Proprietær Holm. Han var født københavner, student, men i stedet for
at gå videre med studierne blev han landmand og købte i 1862 Ubberupgården. Her
fik han stor betydning, bl.a. for det kirkelige liv på egnen, holdt åbent hus
for møder inden for den grundtvigske bevægelse, som førte til dannelsen af
Ubberup Valgmenighed. Som landmand var han vel lidt for meget teoretisk og for
lidt praktisk, men meget optaget af alt nyt, som kom frem i tiden, prøvede nye
veje og metoder, men kom ikke altid godt fra det. Men han var et ejegodt
menneske, fuld af initiativ og havde et varmt hjerte for sine medmennesker,
ikke mindst for dem der havde det ilde.
Som formand for
sogneforstanderskab og sogneråd fra 1866 til 1876 havde han haft rig lejlighed
til at gøre iagttagelser over de vilkår, alderdommen bød en stor del af
befolkningen, når de til dels var slidt op formentlig endda i en tidligere
alder end nu. Så har han fået ideen til sin alderdomsunderstøttelsesforening,
muligt ved at erfare at der i Årby sogn ved lensgrevens medvirkning og støtte i
1873 var oprettet en sådan forening. De forberedende øvelser, om man kan sige
sådan, ved vi intet bestemt om, men han har sikkert, efter at have tænkt meget
over det, drøftet sagen med lensgreve Lerche og appelleret til hans gode hjerte
om hjælp og støtte. Også et forberedende møde i sognet havde været afholdt,
hvor et udvalg - midlertidig bestyrelse - hvortil også sognerådsformanden J.Cl.
Nielsen blev valgt. Udvalget skulle udarbejde love m.v. Sagen har altså været
godt forberedt, da den kommer til egentligt behandling ved et sognerådsmøde den
8. november 1882. Herom siger protokollen under punkt 6:
”Formanden
havde modtaget Meddelelse om, at Grevskabet Lerchenborg af Fideikommisets
Midler, under visse Forudsætninger vilde laane Tømmerup Kommune 10 á 12000 Kr.
mod en aarlig Amortisation af 400 Kr. indtil Laanet var tilbagebetalt, saaledes
at
3 % svares i
rente af den til enhver Tid resterende Kapital. Resten af de 400 Kr. skulde
afskrives paa Gjælden. Den saaledes laante Sum skulde saa Kommunen skjænke som
Grundfond til en Alderdomsforsørgelseskasse for Tømmerups Vegne skulde modtage
Tilbudet, og i saa Tilfælde hvilke Betingelser Raadet maatte stille en saadan
Kasses Vedtægter, stilledes til Forhandling”.
”Sogneraadet
vedtog at ville ansøge om Amtsraadets Samtykke til at optage dette Laan paa de
anførte Betingelser for Amortisation under følgende nærmere Betingelser:
-
At Halvdelen af Grundfondens
Renteoverskud, som er Gjenstand for Fordeling til Medlemmerne af
Alderdomskassen, bliver fordelt efter Bestyrelsen for Kassens Skjøn.
-
Paa Sagens nuværende Standpunkt gjør
Sogneraadet Fordring paa Ret til at vælge 1 Medlem til Bestyrelsen”.
Dermed var der
givet grønt lys - hvad der i øvrigt ikke var nogen der hed dengang - for
foreningens start. Den fandt sted søndag den 23. januar 1883 under navn:
Alderdomsunderstøttelsesforeningen for Tømmerup sogn. Foreningens love
vedtoges. Følgende bestyrelse valgtes: Gårdejer, sognerådsformand Jens Cl.
Nielsen Tømmerup, sognefoged J. P. Nielsen Kåstrup, husmand Kristen Olsen
Tømmerup, husmand Peter Sørensen Tømmerup, husmand Peter Jensen Ubberup, og
gårdejer W. Holm Ubberupgård. Sognerådet valgte senere gårdejer Kristen
Kristensen, Kåstrup, til at tiltræde for bestyrelsen. Foreningens
forhandlingsprotokol indledes med, at Holm, som var valgt til formand, indførte
en redegørelse for, hvad der var gået forud, sålydende:
I 1882 i
Oktober Maaned blev der afholdt et Møde i Tømmerup Skole, hvor der blev
forhandlet om Oprettelsen af en Alderdoms-Understøttelsesforening for Tømmerup
sogn, der blev valgt et Udvalg bestaaende af: Pastor Engholm, Gdr. Jens Cl.
Nielsen, Sognefoged J. P. Nielsen, Hmd. Kr. Olsen, Hmd . P. Sørensen og W. Holm
til at udarbejde Love til en saadan Forening. Denne Bestyrelse traadte i
Forbindelse med Lehnsgreve Lerche, som alt havde lovet sin Bistand til Sagens
Fremme. I Forbindelse med Lehnsgreve Lerche udarbejdede da Bestyrelsen Loven.
Foreningen skylder da Lehnsgreve Lerche sin Tak for hans Bistand med Raad og
Daad. Uden hans Hjælp var Sagen vist ikke traadt i Kraft eller kommen i det
rette Spor. Han skaffede Tømmerup Sogneraad et Laan - 10.000 Kroner som forrentes
med 4 % hvoraf 1 % er Afdrag. Han skjænkede Foreningen en Gave paa 2500 Kr.
samt en aarlig Understøttelse i 10 Aar paa 150 Kr. aarligt Fremdeles var det
Grev Lerche, der slog det Princip fast, at Foreningens Virksomhed først skulde
begynde, naar der var samlet en Kapital af 30.000 Kr. Endvidere skylder
Foreningen Tømmerup Sogneraad Tak fordi dette med Billigelse af Skatteyderne i
Tømmerup Sogn optog og skjænkede de 10.000 Kr. til Alderdomsesforeningen. Og
endelig skylder Foreningen Tak til alle som ved frivillige Gaver har bidraget
til denne, blandt hvilke Hr. Proprietær J. Holm Nyvangsgaarden har skjænket 500
Kr.
Denne
midlertidige Bestyrelse afholdt da flere Bestyrelsesmøder og Resultatet af
denne Virksomhed blev da, at Loven fremlagdes og vedtoges og Foreningen
stiftedes den 28. Januar 1883.
W.
Holm
Lovens
Bestemmelser var i Hovedsagen at enhver Mand og Kvinde, som ikke er Ejer eller
Bruger af over 5. Td. Land eller Ejendommens Hartkorn ikke overstiger 4 Skpr.
er forsørgelsesberettiget i Sognet, ikke nyder Fattighjælp og ikke har lidt
vanærende Straf, kan blive Medlem inden det fyldte 40 Aar og hævningsberettiget
efter at være fyldt 60 Aar. Som ekstraodinære - bidragydende Medlemmer optages
enhver, som ønsker at støtte Sagen. Af det Beløb, som er til Raadighed til de
aarlige Udbetalinger - Hævninger - udbetales forlods med 25 % af hver enkelts
indbetalte Beløb, Resten deles i 2 Dele, hvoraf den ene udbetales efter et
Portionssystem, den anden efter Bestyrelsens frie Skøn. Beløbet der aarlig er
til Uddeling er Renterne af Grundfonden + Medlemsbidrag - hvoraf dog 1/10 hvert
Aar indgår i Grundfonden, saa denne stadig vokser.
Som man ser, har
lovens bestemmelser perspektiv langt ud i fremtiden, nu i 1959 er grundfunden
oppe på 51.000 kr., og hvad er den vel så om 50 eller 100 år.
Foruden de ca. 50
ordinære medlemmer indmeldte sig en del bidragydende medlemmer, også foreninger
ydede tilskud, f. eks. Brugsforeningen 200 kr. årligt de første år. Allerede
det første år 1883 kom fonden op på over 16.000 kr. Man havde regnet med, at
foreningen kunne begynde sin virksomhed i 1894, men da lensgreven i 1886
yderligere betænkte foreningen med en gave på 4000 kr. og der stadig ydedes
frivillige bidrag, nåede fonden allerede ved afslutningen af regnskabet for
året 1889 op på 30.364 kr. hvorefter udbetalingerne kunne begynde allerede for
året 1891, det første år kunne udbetales 1050 kr. til 18 kvinder og 17 mænd
eller ca. 28 kr. pr. medlem i gennemsnit. Det var vel efter vore almindelige
begreber i dag ikke meget men regner man med, at pengene dengang var op imod 10
gange så meget værd som nu, behovet meget mindre, og man ser det på baggrund
af, at der ikke var adgang til anden hjælp end valgrets- m.m. fortabende
fattighjælp, må man vist indrømme, at 50-60 kr. til et gammelt ægtepar var slet
ikke så ringe endda. Også i betragtning af, at ingen regnede med, at kassen
skulle yde fuld forsørgelse, men en hjælp til selvhjælp eller en supplering af
aftægt. Men især fattighjælp og fattiggården stred man for at undgå. En ting
til må understreges. Foreningens love var så viseligt formede, at styrelsen
skulle uddele den sidste tredjedel efter frit skøn, hvorved det var muligt at
yde en forholdsvis betydelig hjælp i særlig vanskelige tilfælde.
En
lovbestemmelse, som senere tider fandt mærkelig, var, at kvinder kunne være
medlemmer, betale deres bidrag og være hævningsberettede, men de havde ikke
adgang til generalforsamlingen. At vælge en kvinde til bestyrelsesmedlem var
ikke forbudt direkte, man har åbenbart ikke tænkt sig muligheden af noget
sådant. Manden var endnu kvindens hoved, om også kvinden vel sine steder var
halsen, der drejede hovedet. Først i 1943 er lovene ændret, så kvinder, der som
andre steder, er blevet ligestillet med mænd. De årlige udbetalinger har i
gennemsnit været omkring 1000 kr. dvs. at der i årenes løb nu er udbetalt ca.
75.000. Kr. i understøttelse.
Om foreningens
virksomhed er at sige, at selv om den startede med et betydeligt antal
medlemmer, og antallet stadig forøgedes gennem 1880-erne, så tabte interessen
sig noget efter alderdomsunderstøttelseslovens gennemførelse i 1891, som gav
adgang til understøttelse uden først indbetalte præmier eller bidrag. Så meget
mere som alderdomsunderstøttelsen fastsættes efter, at ansøgernes andre
indtægter lagdes til grund for størrelsen af understøttelsen. Det medførte, at
modtagelse af understøttelsen fra foreningen i almindelighed betød en
tilsvarende lavere alderdomsunderstøttelse. Det var i grunden uretfærdigt, men
kunne vist, som loven af 1891 var, ikke blive anderledes. Det må dog samtidig
bemærkes, at adskillige kviede sig ved at søge den offentlige
alderdomsunderstøttelse, hvor de kunne klare sig igennem uden, det var den
gamle modvilje mod at søge offentlig hjælp, der sad godt fast, et udtryk for en
stolthed, som man flere gange havde lejlighed til at iagttage. Og det er
formentlig sådanne, som en overgang har været repræsenteret tilgangen.
Men tidsånden
forandrede sig og arbejdede. 1880-erne og 90-erne var pengeknappe år, hvor der
måtte spares overalt. Folk var nøjsomt indstillede, også i krav til det
offentlige. Der var ingen tvivl om, at hjælpen fra Holms kasse er blevet
modtaget med taknemmelighed og har gjort overordentlig gavn i mange hjem, og
ingenlunde er regnet som ubetydelig.
Efter
århundredskiftet bedredes de økonomiske forhold. Mentaliteten overfor
offentlige ydelser ændredes langsomt, det blev mere almindeligt, at folk så det
som en naturlig ting, at samfundet ydede de gamle og svage en passende
understøttelse, og interessen for Holms kasse svækkedes noget efterhånden.
Tilgangen af ny medlemmer aftog stadig og var næsten standset omkring 1930,
selvom grundfonden stadig forøgedes. Det kunne se ud, som der til sidst kun
ville være nogle enkelte til at dele de årlige renter.
Da blev der af
flere interesserede gjort et stykke arbejde for at sikre foreningens liv ved at
skaffe tilgang af medlemmer, og siden har der været jævn tilgang. Holms kasse
vil forhåbentlig herefter få et langt liv til gavn og glæde for dens medlemmer.
Så meget mere som dens ydelser nu næppe længere vil få nedsættende indflydelse
på den moderne folkepension.