Alderdomsunderstøttelsesforeningen for Tømmerup sogn – ”Holms Kasse”
af Peder Pedersen
Peder Pedersen, sognerådsformand i Tømmerup 1921-54, skrev en serie artikler med titlen: ”Træk fra udviklingen i Tømmerup Sogn”.


Disse artikler er trykt i Historiske årbøger fra Holbæk Amt årgang 1962-1966. Bøgerne findes på arkivet i Tømmerup.

Årgang 1962 omhandler fattig- væsnet i sognet. Nedenstående er omtalen om hvorledes Alderdoms- understøttelsesforeningen for Tømmerup sogn, måske bedre kendt som Holms kasse, blev oprettet. Denne forening er stadig eksisterende.

   

I 1883 oprettedes der en alderdomskasse, som i høj grad fortjener en nærmere omtale. Foreningens fader var Proprietær Holm. Han var født københavner, student, men i stedet for at gå videre med studierne blev han landmand og købte i 1862 Ubberupgården. Her fik han stor betydning, bl.a. for det kirkelige liv på egnen, holdt åbent hus for møder inden for den grundtvigske bevægelse, som førte til dannelsen af Ubberup Valgmenighed. Som landmand var han vel lidt for meget teoretisk og for lidt praktisk, men meget optaget af alt nyt, som kom frem i tiden, prøvede nye veje og metoder, men kom ikke altid godt fra det. Men han var et ejegodt menneske, fuld af initiativ og havde et varmt hjerte for sine medmennesker, ikke mindst for dem der havde det ilde.

 

Som formand for sogneforstanderskab og sogneråd fra 1866 til 1876 havde han haft rig lejlighed til at gøre iagttagelser over de vilkår, alderdommen bød en stor del af befolkningen, når de til dels var slidt op formentlig endda i en tidligere alder end nu. Så har han fået ideen til sin alderdomsunderstøttelsesforening, muligt ved at erfare at der i Årby sogn ved lensgrevens medvirkning og støtte i 1873 var oprettet en sådan forening. De forberedende øvelser, om man kan sige sådan, ved vi intet bestemt om, men han har sikkert, efter at have tænkt meget over det, drøftet sagen med lensgreve Lerche og appelleret til hans gode hjerte om hjælp og støtte. Også et forberedende møde i sognet havde været afholdt, hvor et udvalg - midlertidig bestyrelse - hvortil også sognerådsformanden J.Cl. Nielsen blev valgt. Udvalget skulle udarbejde love m.v. Sagen har altså været godt forberedt, da den kommer til egentligt behandling ved et sognerådsmøde den 8. november 1882. Herom siger protokollen under punkt 6:

 

”Formanden havde modtaget Meddelelse om, at Grevskabet Lerchenborg af Fideikommisets Midler, under visse Forudsætninger vilde laane Tømmerup Kommune 10 á 12000 Kr. mod en aarlig Amortisation af 400 Kr. indtil Laanet var tilbagebetalt, saaledes at

3 % svares i rente af den til enhver Tid resterende Kapital. Resten af de 400 Kr. skulde afskrives paa Gjælden. Den saaledes laante Sum skulde saa Kommunen skjænke som Grundfond til en Alderdomsforsørgelseskasse for Tømmerups Vegne skulde modtage Tilbudet, og i saa Tilfælde hvilke Betingelser Raadet maatte stille en saadan Kasses Vedtægter, stilledes til Forhandling”.

 

”Sogneraadet vedtog at ville ansøge om Amtsraadets Samtykke til at optage dette Laan paa de anførte Betingelser for Amortisation under følgende nærmere Betingelser:

  1. At Halvdelen af Grundfondens Renteoverskud, som er Gjenstand for Fordeling til Medlemmerne af Alderdomskassen, bliver fordelt efter Bestyrelsen for Kassens Skjøn.

  2. Paa Sagens nuværende Standpunkt gjør Sogneraadet Fordring paa Ret til at vælge 1 Medlem til Bestyrelsen”.

     

    Dermed var der givet grønt lys - hvad der i øvrigt ikke var nogen der hed dengang - for foreningens start. Den fandt sted søndag den 23. januar 1883 under navn: Alderdomsunderstøttelsesforeningen for Tømmerup sogn. Foreningens love vedtoges. Følgende bestyrelse valgtes: Gårdejer, sognerådsformand Jens Cl. Nielsen Tømmerup, sognefoged J. P. Nielsen Kåstrup, husmand Kristen Olsen Tømmerup, husmand Peter Sørensen Tømmerup, husmand Peter Jensen Ubberup, og gårdejer W. Holm Ubberupgård. Sognerådet valgte senere gårdejer Kristen Kristensen, Kåstrup, til at tiltræde for bestyrelsen. Foreningens forhandlingsprotokol indledes med, at Holm, som var valgt til formand, indførte en redegørelse for, hvad der var gået forud, sålydende:

     

    I 1882 i Oktober Maaned blev der afholdt et Møde i Tømmerup Skole, hvor der blev forhandlet om Oprettelsen af en Alderdoms-Understøttelsesforening for Tømmerup sogn, der blev valgt et Udvalg bestaaende af: Pastor Engholm, Gdr. Jens Cl. Nielsen, Sognefoged J. P. Nielsen, Hmd. Kr. Olsen, Hmd . P. Sørensen og W. Holm til at udarbejde Love til en saadan Forening. Denne Bestyrelse traadte i Forbindelse med Lehnsgreve Lerche, som alt havde lovet sin Bistand til Sagens Fremme. I Forbindelse med Lehnsgreve Lerche udarbejdede da Bestyrelsen Loven. Foreningen skylder da Lehnsgreve Lerche sin Tak for hans Bistand med Raad og Daad. Uden hans Hjælp var Sagen vist ikke traadt i Kraft eller kommen i det rette Spor. Han skaffede Tømmerup Sogneraad et Laan - 10.000 Kroner som forrentes med 4 % hvoraf 1 % er Afdrag. Han skjænkede Foreningen en Gave paa 2500 Kr. samt en aarlig Understøttelse i 10 Aar paa 150 Kr. aarligt Fremdeles var det Grev Lerche, der slog det Princip fast, at Foreningens Virksomhed først skulde begynde, naar der var samlet en Kapital af 30.000 Kr. Endvidere skylder Foreningen Tømmerup Sogneraad Tak fordi dette med Billigelse af Skatteyderne i Tømmerup Sogn optog og skjænkede de 10.000 Kr. til Alderdomsesforeningen. Og endelig skylder Foreningen Tak til alle som ved frivillige Gaver har bidraget til denne, blandt hvilke Hr. Proprietær J. Holm Nyvangsgaarden har skjænket 500 Kr.

    Denne midlertidige Bestyrelse afholdt da flere Bestyrelsesmøder og Resultatet af denne Virksomhed blev da, at Loven fremlagdes og vedtoges og Foreningen stiftedes den 28. Januar 1883.

                                                                                       W. Holm

 

Lovens Bestemmelser var i Hovedsagen at enhver Mand og Kvinde, som ikke er Ejer eller Bruger af over 5. Td. Land eller Ejendommens Hartkorn ikke overstiger 4 Skpr. er forsørgelsesberettiget i Sognet, ikke nyder Fattighjælp og ikke har lidt vanærende Straf, kan blive Medlem inden det fyldte 40 Aar og hævningsberettiget efter at være fyldt 60 Aar. Som ekstraodinære - bidragydende Medlemmer optages enhver, som ønsker at støtte Sagen. Af det Beløb, som er til Raadighed til de aarlige Udbetalinger - Hævninger - udbetales forlods med 25 % af hver enkelts indbetalte Beløb, Resten deles i 2 Dele, hvoraf den ene udbetales efter et Portionssystem, den anden efter Bestyrelsens frie Skøn. Beløbet der aarlig er til Uddeling er Renterne af Grundfonden + Medlemsbidrag - hvoraf dog 1/10 hvert Aar indgår i Grundfonden, saa denne stadig vokser.

 

Som man ser, har lovens bestemmelser perspektiv langt ud i fremtiden, nu i 1959 er grundfunden oppe på 51.000 kr., og hvad er den vel så om 50 eller 100 år.

 

Foruden de ca. 50 ordinære medlemmer indmeldte sig en del bidragydende medlemmer, også foreninger ydede tilskud, f. eks. Brugsforeningen 200 kr. årligt de første år. Allerede det første år 1883 kom fonden op på over 16.000 kr. Man havde regnet med, at foreningen kunne begynde sin virksomhed i 1894, men da lensgreven i 1886 yderligere betænkte foreningen med en gave på 4000 kr. og der stadig ydedes frivillige bidrag, nåede fonden allerede ved afslutningen af regnskabet for året 1889 op på 30.364 kr. hvorefter udbetalingerne kunne begynde allerede for året 1891, det første år kunne udbetales 1050 kr. til 18 kvinder og 17 mænd eller ca. 28 kr. pr. medlem i gennemsnit. Det var vel efter vore almindelige begreber i dag ikke meget men regner man med, at pengene dengang var op imod 10 gange så meget værd som nu, behovet meget mindre, og man ser det på baggrund af, at der ikke var adgang til anden hjælp end valgrets- m.m. fortabende fattighjælp, må man vist indrømme, at 50-60 kr. til et gammelt ægtepar var slet ikke så ringe endda. Også i betragtning af, at ingen regnede med, at kassen skulle yde fuld forsørgelse, men en hjælp til selvhjælp eller en supplering af aftægt. Men især fattighjælp og fattiggården stred man for at undgå. En ting til må understreges. Foreningens love var så viseligt formede, at styrelsen skulle uddele den sidste tredjedel efter frit skøn, hvorved det var muligt at yde en forholdsvis betydelig hjælp i særlig vanskelige tilfælde.

 

En lovbestemmelse, som senere tider fandt mærkelig, var, at kvinder kunne være medlemmer, betale deres bidrag og være hævningsberettede, men de havde ikke adgang til generalforsamlingen. At vælge en kvinde til bestyrelsesmedlem var ikke forbudt direkte, man har åbenbart ikke tænkt sig muligheden af noget sådant. Manden var endnu kvindens hoved, om også kvinden vel sine steder var halsen, der drejede hovedet. Først i 1943 er lovene ændret, så kvinder, der som andre steder, er blevet ligestillet med mænd. De årlige udbetalinger har i gennemsnit været omkring 1000 kr. dvs. at der i årenes løb nu er udbetalt ca. 75.000. Kr. i understøttelse.

 

Om foreningens virksomhed er at sige, at selv om den startede med et betydeligt antal medlemmer, og antallet stadig forøgedes gennem 1880-erne, så tabte interessen sig noget efter alderdomsunderstøttelseslovens gennemførelse i 1891, som gav adgang til understøttelse uden først indbetalte præmier eller bidrag. Så meget mere som alderdomsunderstøttelsen fastsættes efter, at ansøgernes andre indtægter lagdes til grund for størrelsen af understøttelsen. Det medførte, at modtagelse af understøttelsen fra foreningen i almindelighed betød en tilsvarende lavere alderdomsunderstøttelse. Det var i grunden uretfærdigt, men kunne vist, som loven af 1891 var, ikke blive anderledes. Det må dog samtidig bemærkes, at adskillige kviede sig ved at søge den offentlige alderdomsunderstøttelse, hvor de kunne klare sig igennem uden, det var den gamle modvilje mod at søge offentlig hjælp, der sad godt fast, et udtryk for en stolthed, som man flere gange havde lejlighed til at iagttage. Og det er formentlig sådanne, som en overgang har været repræsenteret tilgangen.

 

Men tidsånden forandrede sig og arbejdede. 1880-erne og 90-erne var pengeknappe år, hvor der måtte spares overalt. Folk var nøjsomt indstillede, også i krav til det offentlige. Der var ingen tvivl om, at hjælpen fra Holms kasse er blevet modtaget med taknemmelighed og har gjort overordentlig gavn i mange hjem, og ingenlunde er regnet som ubetydelig.

 

Efter århundredskiftet bedredes de økonomiske forhold. Mentaliteten overfor offentlige ydelser ændredes langsomt, det blev mere almindeligt, at folk så det som en naturlig ting, at samfundet ydede de gamle og svage en passende understøttelse, og interessen for Holms kasse svækkedes noget efterhånden. Tilgangen af ny medlemmer aftog stadig og var næsten standset omkring 1930, selvom grundfonden stadig forøgedes. Det kunne se ud, som der til sidst kun ville være nogle enkelte til at dele de årlige renter.

 

Da blev der af flere interesserede gjort et stykke arbejde for at sikre foreningens liv ved at skaffe tilgang af medlemmer, og siden har der været jævn tilgang. Holms kasse vil forhåbentlig herefter få et langt liv til gavn og glæde for dens medlemmer. Så meget mere som dens ydelser nu næppe længere vil få nedsættende indflydelse på den moderne folkepension.





                 



 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 23:28

Tak for det.
Har lagt link på vores hjemmeside.
Mvh Ole

...
29.03 | 22:59

Vi har lagt linket på hjemmesiden.
Tak for det.
Mvh Ole

...
29.03 | 21:14

Har I set denne sjove gamle film?

http://www.danskkulturarv.dk/dr/nord-og-vestsj%C3%A6lland-t%C3%B8mmerup-spangsbro-og-kaastrup-1938/

Mvh
Jette Nielsen

...
07.03 | 09:50

Vi har tilføjet på forsiden af hjemmeside, hvordan og hvor du kan henvende dig
Mvh: Arkivet

...
Du kan lide denne side